Indkøbskurv

Indkøbskurv

Ingen produkter

Fragt 0,00 DKK
Samlet 0,00 DKK

Gå til kassen » Min konto

We accept payment with following credit cards - Dankort, VISA, VISA Elektron, MasterCard, Maestro, American Express and JCB

Reklame

Pengene fosser ud i afløbet

 

Foto: Per Folkver

Du kan spare tusindvis af kroner ved at vælge den rigtige bruser, viser Lørdagslivs test af 20 forskellige brusere og deres vandforbrug. Årsregningen svinger mellem 800 og 2.800 kroner for et enkelt bad om dagen. For familier er muligheden at spare endnu mere dramatisk.

BRUSERTEST

HELLE SINDAL

 

Et øjebliks uopmærksomhed, når du køber ny bruser, kan kan være afgørende for, om du skal betale 800 eller 2.800 kroner om året for det varme badevand. Vel at mærke per person i husstanden.


Så for en familie på fire handler det om en forskel i regningen på 3.200 eller
11.200 kroner. Det viser beregninger, som civilingeniør Ann Vikkelsø fra Energitjenesten har lavet for Lørdagsliv i forbindelse med en test af 20 forskellige hånd- og hovedbruseres vandforbrug.


10 af de testede håndbrusere angiver på en eller anden måde at spare på vandet, men Ann Vikkelsøs målinger af brusernes vandforbrug per minut viser variationer fra 6 til 20 liter vand i minuttet. Mest artige er bruserne fra firmaet Tsave.dk, som har specialiseret sig i vandspareløsninger. Og helt anderledes ødsel er testens billigste bruser, Basic Best Price til 90 kr., som med et vandforbrug på 20 liter i minuttet kan blive overordentlig dyr i drift.
På indpakningen bliver forbrugerne ellers lovet en vandspareindsats, men den kan Ann Vikkelsø hverken måle eller se effekten af.

»Det er en fejl, at der står, at det er en vandsparebruser. Det er ved at blive rettet«, forklarer produktchef Søren Berggren fra byggemarkedskæden Silvan, som forhandler bruseren, der ifølge Ann Vikkelsøs beregninger vil koste en familie på fire 10.500 kr. om året i udgifter til vand og opvarmning af vandet.

Tallene tager udgangspunkt i daglige brusebade af 4 minutters varighed per person, og udgifter til vand og opvarmning af vand på 90 kroner per 1.000 liter.

 
DET KAN DU SPARE

Lørdagsliv har testet 20 brusere for deres vandforbrug. Her viser beregninger, at der er enorme forskelle i forbruget af vand. For en enkelt person der tager et bad dagligt, svinger udgiften alt efter bruser, fra 800 kroner til 2.800 kroner om året. Har du den mest forbrugende bruser, kan du altså spare 2.000 kroner hvert år ved at skifte. Er I fire i husstanden der tager bad dagligt, kan besparelsen løbe op i omkring 8.000 kroner årligt. Og det er endda konservative tal, der tager udgangspunkt i et gennemsnitligt bad på fire minutter. En hollandsk undersøgelse peger på, at vi gennemsnitligt bruger op til otte minutter per bad.

 

Tager du brusebade af længere varighed, stiger udgifterne naturligvis. En undersøgelse fra FDB Analyse viser, at 6 ud af 10 danskere bader minimum én gang om dagen. 48 procent brusebader mellem 4 og 6 minutter, mens 37 procent gerne tilbringer 7 til 15 minutter bag badeforhænget. Det er især unge, som har hang til lange bade. Hver tredje under 35 år kan godt springe en dag eller to over, når det gælder bad, mens de 34-55-årige typisk bader hver dag, viser undersøgelsen fra 2009.
Nogle mistænker vandsparebrusebade for at vare længere end brus med fuldt knald på vandet, fordi det f.eks. tager længere tid at skylle shampoo ud af håret. Derfor bad Lørdagsliv to langhårede piger om at vaske hår med tre af testens mest spareivrige brusere. Det gav dog ikke anledning til klager over vandmangel. Skummet forsvandt tilfredsstillende fra håret på 40-60 sekunder.

 

VANDFORBRUG.
Testens billigste bruser koster kun 90 kroner, men bruger 20 liter vand i minuttet. Ved et dagligt bad bruger den dermed for små 3.000 kroner vand om året, og kan dermed være en overordentlig dyr investering.

på indpakningen, at bruseren sparer 40 eller 50 procent. En mere konkret oplysning om bruserens vandforbrug i liter per minut ved et givet normalt vandtryk vil være mere nyttig for forbrugerne«, påpeger Ann Vikkelsø, som er helt med på, at den type oplysninger naturligvis må tages med forbehold for f.eks. varierende vandtryk og det faktum, at bruserbrugeren ikke altid skruer helt op for vandet.
Forbrugerrådet efterlyser også mere klar besked:
»Det er relevant for mange forbrugere at kunne se, hvor stort vandforbrug den enkelte bruser har. Et lille vandforbrug giver en mindre vandregning og et bidrag til at spare på ressourcerne. Derfor bør vandforbruget stå tydeligt på produkterne, så man som forbruger kan sammenligne produkterne«, siger afdelingschef Mette Boye.

Hård turbostråle
Lørdagslivs test omfatter også fire håndbrusere, som ikke pryder sig med vandbesparende løfter, og blandt dem indkredsede Ann Vikkelsø to Damixabrusere med et vandforbrug, der ligger tæt på sparebrusernes og endda er en pæn sjat lavere end det forbrug, som firmaet selv oplyser.
»Hvorfor sælger Damixa ikke mere på det«, spørger Ann Vikkelsø, som ud over at rådgive om energibesparelser hos Energitjenesten er forfatter til Vandsparebogen, som oplister over 100 forskellige måder at spare vand og penge på.
»Vi har ikke haft fokus på det. Hidtil er vores brusere mest blevet solgt som almindelige, seriøse brusere via vvs-montører. Men nu sælges bruserne også til gør det selv-folket, og det kan da godt være, at vi skal markedsføre os mere på det lave vandforbrug«, siger salgschef Mogens Tiedemann Damixa.
Han mener dog, at ordet sparebruser kan have en lidt negativ klang, som ikke lover badevand i tilstrækkelige mængder.
I Lørdagslivs test er ingen af de vandbe-
 

 

HÃ…NDBRUSERE MED OPLYSNING OM SPAREFUNKTION:

 


          
TSAVE EASYCLEAN
  TARGET CLASSIC 2-JET   TSAVE TURBO SHOWER   TSAVE STREAMLINE 2
Funktion
  HANSGROHE RAINDANCE S 120 AIR
Pris: 100 kr. plus forsendelse hos
www.tsave.dk
Oplyst vandforbrug: 6 l/min.
MÃ¥lt vandforbrug: 6 l/min.
Beregnet udgift til vandforbrug per person: 800 kr. om året.
Funktioner: En fast indstilling
Sådan føles vandet: Regnvejrsrart
Behageligt og blødt med en vis styrke.
Kommentarer: NÃ¥r hurtigt den
maksimale styrke. Helt enkelt
udseende. Skyller effektivt shampoo
ud af langt hår.



- VIS PRODUKT
  Pris: 89,95 kr. i Bilka
Oplyst vandforbrug: 7 l/min.
Oplyser om vandspareindsats
på indpakningen
MÃ¥lt vandforbrug: 7 l/min. (puls),
8 l/min. (regnvejr)
Beregnet udgift til vandforbrug
per person: 1.100 kr. om året.
Funktioner: To indstillinger:
Regnvejr og pulserende stråle
Sådan føles vandet: Kraftige
regnvejrsstråler. Hård, pulserende
effekt i den samlede vandstråle.
Kommentarer: Nem at betjene.
Fint med to funktioner. Ringe, at
vandforbruget ikke bliver oplyst
på pakken

  Pris: 175 kr. plus forsendelse forsendelse hos
www.tsave.dk
Oplyst vandforbrug: 6 l/min
MÃ¥lt vandforbrug: 6,5 l/min.
Beregnet udgift til vandforbrug
per person:
900 kr. om året.
Funktioner: En fast indstilling
Sådan føles vandet: Absolut
turbo – der er knald på. Nemmere
at skylle shampoo ud med end
Easyclean.
Kommentarer: Vandtrykket har stor
indflydelse på vandets styrke. Har næppe turboeffekt ved lavt vandtryk. Kræver afskærmning, ellers sjasker
man hele badeværelset til. Skyller effektivt shampoo ud af langt hår, men strålerne er næsten for hårde.

- VIS PRODUKT
 

Pris: 225 kr. plus forsendelse
hos www.tsave.dk
Oplyst vandforbrug: 8 l/min.
MÃ¥lt vandforbrug: 8 l/min.
Beregnet udgift til vandforbrug
per person: 1.100 kr. om året.
Funktioner: To indstillinger:
Regnvejr og en mere samlet.
stråle uden turbo.
Sådan føles vandet: O.k.
regnvejr. Ikke meget knald på den samlede stråle.
Kommentarer: Nem at betjene.
Vandet føles ikke kraftigere end
det, som kommer ud af brusere med et forbrug på 6 l/min.

 

  Pris: 1.290 kr. i vvs-butikker og hos autoriserede vvs-installatører.
Oplyst vandforbrug: 9,5 l/min
Målt vandforbrug: 8 l/min. (puls), 8,5 l/min. (regnvejr) Beregnet udgift til vandforbrug per person: 1.100 kr. om året. Funktioner: Tre indstillinger: Regn, puls og kombination til hårvask. Sådan føles vandet: Stor, blød og dejlig regn. God puls med meget tryk på. Kommentarer: Man får et godt brus, der er gang i den. Skyller effektivt shampoo ud af langt hår.

Foto: Finn Frandsen